Om hjemmepasning og hvorfor jeg har valgt det til min søn

Indlæg flyttet over fra min gamle blog. Oprindeligt udgivet den 15.juli 2016.


Thor og jeg leger med hans bil og tager en selfie sammen.

Nogle vil nok undre sig over dette, da vi jo havde tilmeldt Thor i vuggestuen til august i år.
Sagen er bare den, at jeg længe har gået og tænkt over hvor forkert jeg synes det er at sende ham i vuggestue for at han kan blive passet af fremmede, folk med andre værdier end vores, og dermed miste den tætte kontakt til mig, som vi har haft så stor glæde af gennem barselstiden.

Lånt af raminajmi.dk

På min færden på nettet har fandt jeg på et tidspunkt NeoHippie.dk, som tilfældigvis havde skrevet et indlæg om hjemmepasning.
Da jeg læste det, kunne jeg have slået mig selv i panden i bedste Homer Simpson stil.
“Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det før!? Min mor har sgu da også passet mig selv derhjemme!!”

Jeg begyndte derefter at undersøge, hvordan hjemmepasning praktisk bedst vil kunne lade sig gøre for os og faldt undervejs over flere og flere argumenter for at gøre det.
I dag jeg takket nej til vuggestue-pladsen og jubler indvendigt over at give min søn samme nærvær som jeg fik af min mor, og som jeg også havde givet min store pige indtil hun var ca. 2,5 år (hendes pasningshistorie vil jeg hellere uddybe i et andet indlæg, da omstændighederne ikke har været de samme).

Thor elsker at komme i bad. Vi leger med hans naturgummi and.

Så hvad er mine bevæggrunde til at at vælge hjemmepasning?
Først og fremmest havde NeoHippies indlæg givet mig nogle interessante links:
Danmark har næsten verdensrekord i institutionalisering. Dette på trods af, at nogle eksperter faktisk mener, at det kan være decideret skadeligt for børns udvikling, og at børn bør blive sammen med deres forældre, til de er minimum 2 år gamle.

Vi sender vores børn i institution for vores egen skyld – altså os voksnes, ikke børnenes. Pasningstilbud er opstået af behovet om at kunne komme i uddannelse og arbejde, væk fra hjemmet.
Og mange gange hører man at vuggestue-børn har et unødigt højt stress-niveau, at klimaet er mindre godt, at der generelt er for få pædagoger (så kunne man jo vælge dagpleje i stedet? ja, men…) og at mange børn og forældre skal opdrages til at kunne sige tage afsked dagligt (det er i sig selv for mig grund nok til at stille spørgsmålstegn ved om det er det rette for os – for det er ikke naturligt at små børn skal væk fra deres forældre i så ung en alder).

Der er dog mange der går rundt og taler om, at det er vigtigt for børnenes sociale læring, at færdes blandt mennesker, især jævnaldrende.
Jeg er helt enig i, at børn fra omkring 1 års alderen kan have stor glæde af at lege med andre børn i samme alder. Jeg anser det dog ikke for et argument for at børn skal i daginstitution på det tidspunkt (for slet ikke at tale om før de er i stand til at lege med andre børn). Jeg mener tværtimod, at man sagtens kan få stor glæde af mødregrupper, legegrupper, legestuer og offentlige og private legepladser, samt samvær med vennekredsen.

Lånt af babyonline.dk

Nogle vil måske argumentere for at børns sprogkundskaber bedre udvikles i selskab med andre end hjemme med mor. Især efter man har læst om udsætte børns behov for at komme i institution for bl.a.at lære at tale dansk. Her vil jeg dog gerne finsortere børnene lidt på deres baggrund før vi fortsætter.

Udsætte børn, ofte med anden etnisk baggrund, lever netop i familier, som er udsat, ofte både finansielt, socialt og hvad der ellers kan være svært for dem.

  • Mødre som ikke selv taler dansk, og har en hård hverdag, svært ved at klare deres eget liv og samtidig skal tage sig af deres børn kan måske ikke selv overskue at skulle lære børnene et sprog de ikke selv kender (vi taler dansk med vores børn, så det er ikke noget issue herhjemme).
  • De kan også have svært ved at overskue, hvordan de kan komme i kontakt med andre børnefamilier, og hvordan de kan skabe gode relationer, så børnene kan lege sammen (som før nævnt kan man jo bruge mødregrupper mm. til det).
  • Det kan også være for overvældende at være hjemme med barnet, hvis man er fattig og ikke ved hvordan man skal klare sig uden at komme i arbejde (det er heller ikke aktuelt for os, hvilket jeg kommer ind på længere nede).

For disse mødre, er jeg sikker på, vil det være en stor hjælp, at få deres børn i institution/dagpleje. (Jeg har dog en idé om, at der også er andre veje og muligheder her, hvilket jeg går i tænkeboks om og vender tilbage med på et andet tidspunkt).
Det er dog ikke alle familier, der er udsatte. Selv lever vi et ganske godt liv. Min kæreste har en fin løn og vi bor i en skøn lejlighed med god plads.
Vores forbrug er ikke synderligt stort, da min kæreste er vældig dygtig til at kæmme tilbudsaviserne for hvad der er værd at gå efter og generelt også er dygtig til at handle ret billigt ind. Som sagt er vores økonomi faktisk generelt ikke presset. Vi har heller ingen bil, vi bruger cykel og offentlig transport eller går til fods til det meste. På den måde sparer vi jo en hel del afgifter samtidig med at vi mindsker vores CO2 udslip.
Vi spiser intet kød længere, hvorfor vi sparer en del penge på dagligvareindkøb, da kød er en ret dyr dagligvare, når man ser på kg-prisen i forhold til grøntsager og bælgfrugter.

Og selv om vi ikke mangler pengene, sparer vi hvor vi kan. Vi køber ofte brugt i stedet for nyt, hvilket både er mere miljøvenligt og billigere. Vi slukker for vores el-artikler når de ikke er i brug. Vi har intet tv-abonnement ud over det standard vi har gennem vores andelsboligforening.
Vores telefonabonnementer er også nogen af de mindre pakker, da vi ikke har behov for vildt meget tale og data (Skype findes, og man kan bruge nettet derhjemme eller fri wifi rundt omkring i byen, eller også kan man lige tænde for data når man reelt har behov for at komme på nettet på farten, og slukke igen når man er færdig).

Hvordan vi ellers sparer på pengene går jeg hellere i dybden med i et andet indlæg. 😉

Lånt af mama.dk – et af de tegn vi ofte bruger når vi leger, som Thor forstår.

Så kort sagt, vi er ikke udsatte og vores valg om hvordan Thor skal passes til daglig er derfor ikke tynget af at vi har brug for at jeg skal gå på arbejde 8 timer hver dag for at vi kan overleve.

Tilbage til sprogkundskaberne, så mener jeg heller ikke at det er problematisk for os når vi selv taler dansk herhjemme. I og med at vi taler meget med Thor, og beskriver alt hvad der sker omkring ham, benævner ting, gøremål og følelser, så er jeg sikker på, at vi gør en lige så fin indsats for hans sproglige udvikling som enhver pædagog kan gøre det.
Vi gør faktisk mere til i det vi også anvender baby-tegn. Det er med til at stimulere sprogudviklingen og giver barnet et redskab til at udtrykke sig kropsligt, når der mangler ord.

Så hvordan kommer det nu til at fungere?
Tja, jeg har jo klaret det nogenlunde indtil nu hvor jeg har skrevet bacheloropgave mens jeg holdt barsel. Men det bliver uden tvivl anderledes at vælge at studere 15 ECTS hver blok og passe Thor derhjemme samtidig.
For at min plan kan fungere, har jeg sænket ambitionsniveauet for mit studie, for jeg ved det ikke vil være til nogens nytte, hvis jeg kræver 12-taller af mig selv.
Jeg har sat et mål for hvor meget jeg skal læse og arbejde for at jeg føler, at det er succesfuldt i min situation.

Thor på vores legeplads.

Det bliver uden tvivl stadig hårdt og vil fortsat kræve disciplineret læsning i læseperioderne, som kommer til at ligge når Thor sover om aftenen og i weekenderne. Eventuel kan vi igen lave en fast ugentlig aftale med farmor, som vi også havde under min bachelor-skrivning. Men det er det hele værd, det ved jeg allerede nu, hvor jeg har knoklet mig igennem sidste blok, og på intet tidspunkt har ønsket at Thor kom i institution. Jeg elsker at være sammen med ham og opleve alle de små fremskridt han laver. Mine børn er guld for mig, og jeg nyder at se dem gro og udvikle sig, og være den, der guider dem. At lære dem mine egne værdier fra starten er vigtig for mig.

Min kæreste arbejder fuld tid og skal af og til ud at rejse, så jeg klarer pasningen selv. Skulle der være en eksamen eller øvelse, som jeg ikke kan undvære for at bestå, kan farmor godt træde til.
Bliver jeg syg (som i sengeliggende), kan min kæreste dog benytte sig af barnets første sygedag for at hjælpe mig på benene igen.

Hvordan vores hverdag kommer til at være helt nøjagtigt har jeg endnu ikke fastlagt. Jeg er ved at afprøve forskellige måder, som jeg har set andre bruge. Skemalagte dage, frit flow, faste turdage og generelt bare at være lydhør for barnets behov for så at lave aktiviteter der opfylder disse behov, er alt sammen mulige måder at strukturere hjemmepasningen på.
Når jeg har gjort det et stykke tid, lægger jeg gerne et inspirationsindlæg op til dig, der måske mangler ideer til hvordan du kan have en god hverdag med dit barn.

På vores første dag i den nye mødregruppe.

Jeg er dog allerede nu ret glad for min nye mødregruppe, hvor vi mødes på kryds og tværs i København og omegn op til flere gange om ugen afhængigt af hvor mange der inviterer.
Det har jeg tænkt mig at benytte mig af, så Thor kan knytte venskaber med nogle af børnene, og så jeg kan få mig et skønt netværk af kærlige mødre med værdier, som ligner mine i meget høj grad.

Hvad skal der så ske fremadrettet? Hvad med børnehaven? Hvad hvis vi får flere børn?
Jeg ved det ærlig talt ikke endnu og har heller ikke lyst til at bryde mit hoved for meget med det lige nu.
Hvad end der kommer først tager jeg mig af først. Skulle jeg altså blive gravid før Thor er 3, vil jeg gennemtænke den situation før jeg vil tænke på børnehaven og omvendt.
En ting ad gangen. Lige nu er fokus på at bestå knap 1 års kurser og være der for Thor og Sidsel (som jeg skriver et indlæg om inden længe).

Hvorfor skriver jeg overhovedet det her indlæg?
Fordi jeg ønsker at udtrykke mine holdninger og måske inspirere andre søgende til at tænke over deres muligheder, på samme måde som det skete for mig. Havde jeg ikke fundet NeoHippies indlæg om hjemmepasning, er jeg ikke sikker på, at jeg var nået frem til så mange gode informationer om det så hurtigt, at jeg kunne træffe denne beslutning endnu før jeg skulle igennem en uønsket afsked i vuggestuen.

Jeg ønsker ikke at genere eller dømme forældre der vælger anderledes end mig. Jeg har respekt for at vi alle er forskellige og gør det vi selv mener er bedst for os og vores børn. Jeg ved også at jeg generelt gør mange ting anderledes end andre, hvilket vil blive mere tydeligt her på bloggen i fremtiden (jeg har en del indlæg up-and-coming, som jeg stadig skriver på). Men jeg gør intet af det for at missionere eller dømme andre. Jeg gør det blot fordi jeg selv er typen, som søger informationer online og lader mig inspirere af andres oplevelser og erfaringer. Og denne store pool af oplevelser og erfaringer, vil jeg gerne være med til at fylde med mit eget, i håb om at det vil være til gavn for dem der søger efter netop det jeg byder ind med.

På vej ud på tur med far, mor og storesøs.

Så hvis dette ikke er noget du kan spejle dig i, er det helt fint. Det er tiltænkt til dig, som finder genklang. <3

Hav en vidunderlig weekend <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *