Lær dit barn at fordybe sig

PlayfulYoga handler ikke om at lære dit barn en masse yoga stillinger og at trække vejret på en bestemt måde. Tvært imod er det bedst at gemme den del af yogaen og starte med at lære dit barn at fordybe sig i hvad som helst. Det nærvær barnet vil opleve, når det fordyber sig eller I fordyber jer sammen, er en vigtig nøgle på dit barns yoga-rejse.

 

Thor maler
Thor er helt opslugt af at male en hel serie flotte billeder. Han hygger sig og jeg sørger for vand, lærreder og maling undervejs mens jeg viser ham forskellige teknikker (håndtryk, pensel, svamp) på mit eget lærred.

Her i julen og til vinter generelt er vi lidt mere introverte og mere klar på at gå i hi end resten af året, og netop det inviterer os til fordybelse. Fordybelse er healing og en vigtig del af børneyogaen, men det behøver ikke at handle om at sidde og sige ? AUM….” i halve og hele timer. Fordybelse kan ske på mange måder og i mange forbindelser. For børn synes jeg bestemt at det er oplagt at bruge leg til fordybelse. Hvis du synes dit barn virker meget flyvsk og at hun/han aldrig ser ud til at fordybe sig i noget, kan du prøve at hjælpe ham/hende på vej.

Det vigtigste er egentlig at give børn ro til at fordybe sig i det de laver, og selv gå fordybelsens vej, så de kan se hvordan det gøres.

Med det mener jeg, at du fordyber dig sammen med dit barn i den leg han/hun finder interessant, lever dig ind i lejen med ham/hende, fremelsker den som noget helligt. Jeres leg er nødt til at være vigtigere end alt andet i et stykke tid. Det behøver ikke at være 20 minutter, for det kan føles som lang tid, men det må gerne være ligeså længe han/hun stadig orker at blive ved.
Min søn Thor elsker fx vandpytter
ligeså højt som ethvert andet barn, så når vi går en tur og støder på en vandpyt, så giver jeg plads til at han gerne må lege i den. Jeg går ikke nødvendigvis selv i den, (afhængigt af hvilke sko jeg har på) men jeg er altid med i legen. Vi bliver ved samme vandpyt eller finder den næste lige så længe som han stadig synes det er vildt spændende og sjovt

Der er selvfølgelig situationer, hvor denne måde at dyrke fordybelse på er mindre hensigtsmæssig. Har vi fx en dag lidt mere travlt, fordi vi faktisk skal fra A til B, så er det ikke muligt at blive samme sted, men så kan det til gengæld være rigtig fint at vise ham den næste vandpyt længere frem og animere ham til at vi begge to kan løbe derhen eller gå på en sjov måde.

Når jeg skal skabe en leg ud af hvad vi har derhjemme, kan det være følgende vi gør:

  • at male
  • at kravle gennem tunnelen bygget af de ting vi har vi har
  • at danse
  • at lægge puslespil (tilpasset hans motorik og forståelse)
  • at læse en bog  (ikke kun læse, vi sidder ofte og gennemgår alt det vi ser på alle billederne, med både navne, lyde og babytegn, og han gentager selvfølgelig ofte sig selv, men det er jeg så også med på!)
  • at lege  sanglege (vi bruger en kombination af børneyoga og babytegn), som jeg gentager indtil han vil synge en ny sang med mig
  • Thor kan også godt lide at lege at han laver mad
  • og at lave rigtig mad, fx fladbrød (!super god børnefordybelse lige her! Han lærer samtidig noget om madens oprindelse og får ejerskabsfornemmelse i forhold til de brød han har lavet)

Det kræver utrolig megen tålmodighed, og at man giver plads til/trækker sit indre barns iver frem i lyset. Det nytter ikke noget bare at ville lege det man selv er mest tændt på, det er i min optik vigtigt at fordybe sig i den leg barnet fascineres  af, så det kan lære at fordybe sig i hvad som helst fremadrettet.

Thor i legekøkkenet
Her ser man Thor lege i sit legekøkken, som selvfølgelig er placeret i vores køkken, så vi kan lave mad samtidig.

Som sagt, så viser den voksne vejen ved at gå den selv, også når barnet ikke er med i en aktivitet. Så når du fx laver noget du holder af, lad os bare lade som om det var at farvelægge voksenmalebøger, så sørg for ind imellem at skabe rammerne for at du kan fordybe dig, fx ved at dit barn leger med nogen andre og “ikke er dit ansvar” for en stund, men gerne kan se dig mens du fordyber dig i det du laver.?
 Det kan være udfordrende til tider. Jeg oplever at Thor er nødt til at være fyldt helt op med nærvær og omsorg af mig, før han kan give mig plads til at fordybe mig i noget uden ham. Men når det lykkes er det lærerigt for ham at se mig heale mig selv på den måde og jeg mærker tydeligt at roen smitter af på ham.

Håber det giver dig noget inspiration til fordybelseslege med dit barn.

Hvis du gerne vil lære mere om børneyoga og hvordan du kan bruge det derhjemme, er du mere end velkommen til at joine min gratis Facebook gruppe, hvor jeg deler tips og svarer på spørgsmål.

Du kan også booke en personlig session, så giver jeg dig en grundig introduktion til hvordan du kan lave yoga med din tumling, hvor vi tager hensyn til netop jeres behov. Læs mere her.

Er I en gruppe på to eller tre mødre, kan I booke en Workshop, hvor vi leger os igennem yogaens verden og I får masser af inspiration til hvordan I kan fortsætte derhjemme. Læs mere her.

Tak for din tid, smukke.

Kram,

Liljesofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *