Kejsersnit, flaskebarn – skal jeg skamme mig?

“Skal jeg virkelig skamme mig for at have truffet disse valg? Er jeg derfor en dårlig mor? For de fleste, som læser dette, ja.”

Tilknytning, nærhed, varme, kærlighed – det kan alt sammen gives på andre måder end ved at føde vaginalt og ved at amme.

Pamela, en skøn og powerfuld kvinde jeg kender, lagde et opslag ud på Instagram i dag:

‘For et par uger på arbejdet spurgte en kollega: “Hva så, ammer du stadig?”
“Nej, har jeg heller aldrig. Ingen af de to.”
Så skete det! Kropsholdning, mimik og gestik af min kollega forandrede sig . Jeg blev til en alien i hendes øjne. Et væsen, som man bør observere med forsigtighed. Det gjorde hun heller ingen hemmelighed ud af.

Jeg tænkte: Nu er det nok! Jeg tog tilløb til mit selv destruerende slag: “De er også begge født ved kejsersnit, fordi jeg ønskede det sådan.”
Jeg kunne se, hvordan hun tabte den fattede maske helt. Bagefter følte jeg mig vanvittig befriet. 
Skal jeg virkelig skamme mig for at have truffet disse valg? Er jeg derfor en dårlig mor? For de fleste, som læser dette, ja.

Begge Pamelas børn er flaskebørn. Men det gør ikke at de mangler god tilknytning til deres forældre.

Men det interesserer mig ikke længere hvad andre tænker! Jeg har to lykkelige og raske børn  Hvad mere kunne man ønske sig? Måske et tredje?

Det er simpelthen så sejt gået, at Pamela tog valget om at være ligeglad med hvad andre synes om hendes valg. 
Jeg har valgt vaginal fødsel til begge mine børn, og også ville gøre det igen, skulle jeg få muligheden, samt at jeg ammede begge mine børn, og min yngste på nu næsten 4 stadig gerne må få en tår babs nu og da, når han efterspørger det. 
Jeg gør endda en dyd ud af at støtte op om at normalisere amning i vores kultur og at give plads til at de familier, som vælger at langtidsamme. Jeg bakker op om flere hjemmefødsler, naturlige fødsler osv.

Men jeg dømmer ikke Pamela for at gøre det “forkert”. Faktisk tværtimod. Jeg bakker hende op for at have taget de valg, som er rigtige for hende . Forvirret? 

Pamelas børn er glade unger, og de elsker deres mor højt, fordi hun er en skide god mor (Pardon my French). Og så elsker de hinanden.

Nu skal jeg prøve at forklare

Jeg synes bestemt ikke at Pamela er en dårlig mor blot fordi hun tog andre valg end mig selv. Faktisk synes jeg netop at hun er et godt forbillede for mange kvinder. Hun tog aktive valg. Hun valgte ikke dét, som andre forventede af hende. Hun valgte dét, som fungerer for hende og hendes familie. 
Det er super powerfuldt, at hun ikke underlægger sig sine omgivelsers forventninger. I mine øjne er hendes børn heldige at have en så powerfuld og stærk mor. 

Men hvordan kan jeg synes hun vælger rigtigt, når jeg vælger noget andet?
Simpelthen fordi tilknytning, nærvær og kærlighed ikke er betinget af en vaginal fødsel eller af amning. 

Du kan som forælder give dit barn kærlighed på flere måder. Har du hørt om kærlighedens fem sprog? Gary Chapman siger at følelsen af at være elsket kan opstå via 5 veje:

  1. ROS OG ANERKENDENDE ORD
  2. SAMVÆR OG TID TIL HINANDEN
  3. AT MODTAGE GAVER
  4. AT MODTAGE TJENESTER
  5. KÆRTEGN OG FYSISK BERØRING

For at give dine børn (og din partner) kærlighed, er det i følge Gary Chapman en god idé at komme rundt om alle 5 sprog. På den måde sikrer man sig at ens barn/partner føler sig elsket uanset hvilket af kærlighedssprogene der er hans/hendes primære.
Men hvordan gør man så det med sin nyfødte? Jeg synes at man sagtens kan komme rundt om alle 5 kærlighedssprog:

Spædbørn har også brug for anerkendende ord og ros, selv om de stadig ikke forstår ordenes indhold. Din baby kan høre på din stemmeføring, om du taler kærligt til den. Og de har brug for at høre tale for at lære sproget, først melodien og senere hen de enkelte ords betydning og udtale.
Spædbørn har selvsagt også brug for samvær, de er faktisk fortabte uden deres nærmeste omsorgspersoner.
Spædbørn har endnu ikke brug for at modtage gaver i den forstand vi normalt forstår dem som. Men Gaven der ligger i at du tilfredsstiller dit spædbarns behov for varme, føde, væske, søvn og eliminering 💩, hvilket også er at give en tjeneste.
Og sidst, men ikke mindst, har spædbørn også brug for masser af fysisk kontakt og kærtegn. Og det kan man altså godt give mens man giver flaske.

Lad os droppe dømmerierne og tabuisering

Der tabuiseres en masse i forbindelse med fødsler, barsel og børneopdragelse. Jeg mener at det er tid til, at vi stopper med det fis. At gå stille med dørene, om sine valg som mor, fordi man frygter andres holdning til éns valg gør ikke andet at forøge frygten og gøre det endnu mere svært, at vælge med hjertet fremfor ud af frygt. 
For valg truffet af frygt giver ikke ro i maven. Og ro i maven er vigtig at opnå som kommende og nybagt mor.

Giv plads (og kærlig respekt) til forskellighed

Det er tid til at vi tillader at kvinderne i vores samfund må vælge forskelligt. Tiden er inde til at vi giver mere plads til hinandens forskellighed. Hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig, men vi kan sagtens respektere hinanden alligevel. Vi kan endda stadig lære af hinanden.

De kvinder som frygter, at deres chance for et raskt og lykkeligt barn er forspildt, fordi amningen ikke vil lykkes eller fordi deres naturlige drømmefødsel endte med et akut kejsersnit, skal vide, at de ikke er fortabte overhovedet.
En kejserindefødsel og mælk på flaske kan sagtens ledsages af masser af kærlighed, varme og nærvær. Tilknytningen kan sagtens blive god og stærk.
Det handler blot om at du som mor vælger det, som er rigtigt for dig og dit barn og at du så gør det bedste ud af jeres situation. Uanset om du har valgt kejsersnit, vaginal fødsel, hospital, hjemmefødsel, privat klinik, epidural, lattergas, vand, Hypnobirthing eller Orgasmic birth.

Så længe du giver dit barn nærvær og nærhed, og dækker dets behov efter bedste evne, så gør du det helt perfekt. Og det ved jeg du gør.
Du får hermed topkarakter i moderskab af mig. 

Vælg med hjertet – få ro i maven

Moderskabet er forskelligt fra mor til mor og fra barn til barn. Men enhver form kan være helt perfekt, så længe både mor og barn (og resten af familien i husstanden) trives.

Så nej, der er ingen grund til at NOGEN skulle skamme sig over at være kejserinde mor eller have et flaskebarn, hverken dem som har taget valget selv, eller dem som var tvunget til at gå den vej.
Vi er vores børns perfekte mødre. Hver og én.
Også dig.