Liljesofie er Birthkeeper (en slags doula), Placenta Specialist, Slyngevejleder, Ammevejleder, EC-coach, BabySigning og Børneyoga instruktør. Hun vil hjælpe dig på din moderskabsrejse. 

Velkommen til smukkeLiljesofie

Hvor er jeg bare sindssyg glad for at du kigger forbi.

Mit navn er Victoria Liljesofie, og jeg er simpelthen så glad for at byde dig indenfor i mit univers.

Her vil jeg dele ud af min viden. Jeg vil inspirere dig til at få mere nærvær, nydelse og glæde ind i din relation til dig selv som mor og til dit barn. For min hjertesag er at mødre ikke skal rende rundt og være usikre på deres valg. Mødre er powerfulde. De bør føle sig trygge ved at følge deres mavefornemmelse.
Samtidig vil jeg gerne inspirere til, at de valg du som mor træffer er baseret på to ting:
– vidensindsamling og dine egne opmærksomme erfaringer som mor.

Nyd dit ophold og skriv til mig, hvis du har nogen spørgsmål

Kort om Liljesofie

Her vil jeg præsentere mig selv for dig, smukke.Søskende kærlighed

Mit navn er Victoria Liljesofie Græsvænge, født i 1987 og opvokset på landet i det Nordtyske (Sydslesvig), men taler flydende dansk.
Jeg er mor til to (snart 3, samt en lille engel). Jeg bor i Nødebo sammen med min fantastiske ægtemand og vores to guldklumper.

Jeg er ikke-ryger, kreativ sjæl, spirituelt åben, dyreven (respekterer livet, men er ikke in love med ALLE slags dyr), naturelsker og yogini.

Faglig baggrund

Min interesse for moderskabet har ført mig igennem flere uddannelser (fordi jeg bare elsker at fordybe mig i disse emner). Derfor er jeg nu både Birthkeeper (en slags doula), Placenta Specialist, Slyngevejleder, Ammevejleder, EC-coach, BabySigning og Børneyoga instruktør.

Mine uddannelser indenfor moderskabsområdet:
 
Slyngevejleder Pro ved Slyngeskolen.dk, så jeg bærer med glæde også dit barn ved behov.
Derudover er jeg YogaRollinger børneyoga instruktør og Helteyogainstruktør ved YogaRollinger.dk, så det vil legen herhjemme bære præg af.
BabySigning instruktør ved  BabySigning.dk, så jeg glæder mig til at lære en masse forældre at bruge babytegn til at kommunikere med deres forsprogede baby
Go Diaper Free Coach ved GoDiaperFree.com, og det bliver awesome at udbrede pottetræning som min mormor gjorde det – enhver alder (nyfødt, baby, tumling, legebarn)
Birthkeeper, ammevejleder og placenta specialist ved H.E.R.B.A.L. (herbal-training.com), det er bare helt fantastisk og jeg er i skyerne over det! En Birthkeeper er næsten det samme som en Doula. Det uddyber jeg her.
 

Lidt uddybende

HealingMotherhood PlayfulYogaYoga

Det jeg så fokuserer på nu ved siden af min families ve og vel, handler netop om familielivet. 

Sommeren 2016 og foråret 2017 tog jeg børneyogalærer kurset og helteyogalærer kurset.

Børneyoga er simpelthen en vidunderlig måde at lege på, og det kan bruges til både store og små. Jeg elsker at lave børneyoga med min søn. Selv om det også er rart at dyrke lidt mor-yoga alene om morgenen.

Kontakt mig, hvis du ønsker at booke mig til en personlig PlayfulYoga session. Jeg guider dig til at lege yogaen ind i dit barns hverdag. Du kan også booke mig til et personligt forløb eller til en workshop for en gruppe børn, eller evt. en legegruppe (max én voksen per barn, ellers tilter balancen). Kontakt mig gerne hvis du vil have mig ud i din vuggestue, børnehave, skole eller lignende. Jeg ville elske at gøre en forskel for flere børn. Læs mere her.

Babytegn

Ud over min interesse for bevægelse og leg fik jeg i 2016 også nys om noget, som hedder babytegn. Det er et forsimplet tegnsprog/fagter, for at hjælpe det førsprogede barn med at kunne tale med sine omsorgspersoner.

Jeg har brugt det med Thor indtil han kunne tale i hele sætninger og derfor selv droppede fagterne. Og det har simpelthen været genialt at kunne forstå ham selv før han kunne tale. Vi kunne faktisk føre korte samtaler om de ting vi så i vores hverdag fordi han kunne sætte tegn på sine tanker. Og samtidig kunne jeg sætte ord på de ting han interesserede sig for. Win-win!

Derfor valgte jeg til sidst at blive uddannet til BabySigning instruktør hos Rebecca.
Hvis du også gerne vil lære babytegn, kan du derfor kontakte mig for at booke en TalkingBaby session eller et forløb på 8 gange. 

Babybæring

I efteråret 2016 gik jeg så i gang med slyngevejleder uddannelsen på slyngeskolen.dSlyngeskolen Certificeret Slyngevejlederk og er nu certificeret Slyngevejleder Pro, hvilket er det samme som en Bærekonsulent eller Bærevejleder. Der er efterhånden en del betegnelser.

Da jeg fandt ind i slyngernes verden var jeg blæst bagover af hvor genialt et værktøj det er. At kunne vikle/slynge sit barn. Jeg er kun blevet mere og mere vild med det sidenhen.
Kontakt mig gerne, hvis du skulle stå og have brug for hjælp til at greje hvordan man vikler/slynger sit barn. Jeg kan bookes til en personlig LovelyWrapping session, hvor jeg viser dig mine favorit-metoder. Jeg underviser i brug af: strækvikle, fastvikle, podegai, onbuhimo, mei tai, bæresele og ringslynge. Læs mere her.

Moderskabet

Moderskabet er nok min største passion. Jeg er lige nu (foråret 2020) ved at blive uddannet til Birthkeeper (næsten det samme som en Doula – læs mere her), ammevejleder og placenta specialist hos H.E.R.B.A.L. (Holistically Empowered Rebel Birthkeepers Academy of Learning).

Min egen rejse gennem moderskabet har været fyldt med bump. Den har også skabt en gigantisk transformation. Jeg ved at det ville have været guld værd for mig, at have fået lidt mere støtte fra én, som selv har været igennem processen. Én som lyttede til mine behov og virkelig SÅ mig. Fremfor at prøve at projicere egne ønsker, drømme og traumer på mig uden omtanke. Hvilket desværre ofte har været det jeg mødte. 

Derfor glæder jeg mig til fremover at hjælpe kommende mødre til at få den bedst mulige start. Samtidig er jeg forhåbentlig med til at forebygge mulige efterfødselsreaktioner mere direkte. Ved at støtte og vejlede godt fra start, der hvor moderen har behov for det. Du vil kunne booke NaturalBirth fødselsforberedelse, graviditets-støtte, birthkeeping og efterfødsels-støtte, MilkyLove ammevejledning, både forberedende og akut,samt PlacentaCare moderkage forarbejdning.

Certificeret H.E.R.B.A.L. doula og fødselshjælperCertificeret H.E.R.B.A.L. ammerådgiverCertificeret H.E.R.B.A.L. placenta specialist

Kreativitet og redebygning

Desuden holder jeg meget af at gøre verdenen omkring mig smukkere hele tiden. Interessen for interiør, bevidst boligindretning, feng shui, simple living og space clearing fylder en del for mig. 

Solsystem uro til puslepladsen
Solsystem uro, som hænger i vores krea-stue/kontor.

Jeg elsker især at skabe smukke omgivelser gennem min kreativitet – DIY. Det er kodeordet i mangt og meget af det jeg gør. Det er både en kanal til at udtrykke mig kunstnerisk. Men det er også en mulighed for at fordybe mig, når jeg genopliver gammelt til nyt. Man kunne kalde det for en form for mindfulness-øvelse eller en yoga-disciplin.

Derudover holder jeg meget af at lave mad og bage, især for dem jeg elsker.
Jeg holder meget af at lave lækker og nærende mad med kærlighed. Det er så rart at give sig tid til at forkæle sin familie og sine venner med noget der ser smukt ud og er en fryd for smagsløgene. 

 

Tak for besøget

Jeg håber du nyder at være her og skriver en kommentar, så jeg kan se du har været forbi.

Kærligst,

Liljesofie ♡

 

Ps.: Min virksomhed Happy Maternity Vibrations Fairy (CVR 38836986) har kort og godt til formål at støtte og hjælpe kommende og nybagte mødre til at få den bedst mulige start på moderskabet, at få nydelsen ind i moderskabet. Det kan du blandt andet læse mere om under fanen HealingMotherhood

Som Birthkeeper (en slags doula), Placenta Specialist, Slyngevejleder, Ammevejleder, EC-coach, BabySigning og Børneyoga instruktør kan jeg tilbyde dig hjælp med en meget holistisk tilgang.