PlayfulYoga

Happy Baby Pose
Thor hygger i Happy Baby Pose efter en tur i svømmehallen.

I en verden med mange sanseindtryk dagen lang, har vi alle brug for at kende vejen ind til det rum i vores eget indre, hvor vi kan tanke op og finde ro, styrke og tro på os selv og vores muligheder i livet.
Gennem børneyoga, leg og øvelser opnår barnet en stærkere forbindelse til sit indre jeg og udvikler samtidig en større forbundethed med naturen omkring os.
Al yogapraksis har som mål at udvikle en højere bevidsthed – bevidsthed om kroppen, sindet og åndedrættet. Det intrapersonelle sanseapparat bliver trænet og udviklet gennem yoga, og både børn og voksne, der dyrker yoga vil gradvist udvikle en større følelse af selv, en følelse af større lethed i verden, og en følelse , at “alt er i orden , ligesom det er.”

Førskolebørn har gavn af yogaen, fordi den er med til at styrke, stimulere og udvikle muskel-ledsansen, balancesansen og den sproglige udvikling.
Muskel-ledsansen er vigtig for muskeltonus, koordinering af bevægelse og muskelkraft, samt for god kropsbevidsthed. At kende sin egen krop er et vigtigt aspekt i udviklingen af gode sociale relationer, da det giver selvtillid og gåpåmod til at deltage i leg og interaktion med andre børn.
Balancesansen er vigtig for muskeltonus, balance, for at have det godt med at gynge, vugge, køre, sejle, orientere sig i forhold til rotation og skifte i hastigheder – samt at kunne navigere f.eks. i en tumleleg osv.

 

Fordele ved familieyoga med forældre/barn:
• Båndet mellem barn og forælder styrkes
• Den voksne lærer at lege igen og får styrket kontakten til sit eget indre barn
• Barn og voksen krop mødes på en positiv måde
• Nærvær mellem forælder og barn
• Ud af hovedet og ned i kroppen, er godt for begge og især for den voksne
• Skaber nye, positive og fælles oplevelser

Derfor vil jeg gerne tilbyde børn og forældre PlayfulYoga sessioner. Det er super vigtigt for mig at have god kontakt og skønne oplevelser sammen med mine børn, og det vil jeg også gerne inspirere andre familier til.

Min baggrund Victoria Liljesofie
Jeg er uddannet som børneyogalærer, samt Helteyoga instruktør ved YogaRollinger (Helle Nissen) og har studeret idræt på Københavns Universitet på Institut for Idræt og Ernæring.
Jeg har erfaring med undervisning af både handicappede, unge, voksne, familier og børn helt nede fra 1 års alderen gennem mit studie og frivilligt arbejde.
Jeg er hele tiden ved at videreuddanne mig.

Hvis du har nogen som helst spørgsmål må du ikke holde dig tilbage for at kontakte mig.

_____________________________

Jeg tilbyder børneyogaforløb til grupper, men også privat til dig og dit barn. Kontakt mig for nærmere info.
Pakketilbuds siden er underopbygning og kommer op snart.